Cunard
Cunard
4

Cunard

Traditionsrigt og eksklusivt rederi med mere end 180 års historie.

Cunard har siden midten af 1800-tallet fragtet post og passagerer over Atlanten, og de legendariske transatlantiske crossings mellem New York og Southampton med ocean-lineren Queen Mary 2 er i dag på manges ønskeliste. Her får I ballroom dancing, tjenere med hvide handsker og masser af maritime traditioner. Cunard har tre skibe og et nyt på vej, og sejlprogrammet dækker hele verden.

Flere gange om ugen ifører gæsterne sig smoking og balkjole, og I inviteres til gallamiddag eller temaaften med Big Band i Queens Room, hvor der er scene og dansegulv.

null


Lang og traditionsrig historie

Med en historie, der daterer tilbage til 1840’erne er Cunard et af de ældste og mest traditionsrige rederier i verden og har etableret sig som en af de mest luksuriøse krydstogtoperatører på markedet. Skibene emmer klassisk og tidløs elegance med en art deco-inspireret indretning med teaktræ, marmor og krystal. Glæd jer til skibenes luksuriøse saloner med bløde stole og sofaer, elegante borde og smukke kunstværker og detaljer, hvor I kan slappe af og socialisere.

Det store fokus på maritime traditioner er også at mærke i påklædningen ombord, hvor I vil opleve en høj grad af formalitet. Der er stadig en fast "Black Tie" aften ombord på de fleste af Cunards krydstogter – en tradition, der går tilbage til tiden med oceanlinere, hvor det var almindeligt for passagererne at klæde sig formelt til middag.

null


Masser af aktiviteter ombord

Cunard tilbyder en række faciliteter og aktiviteter ombord på deres skibe, såsom spa og fitnesscenter, biblioteker, teatre og biografer, kasinoer, swimmingpools, butikker og flere spisemuligheder. Der er også et udvalg af unikke aktiviteter, såsom kapsejlads på Queen Mary 2's sportslige dæk og den populære afternoon tea serveret af høflige tjenere i hvide handsker.  

Teaterprogrammet omfatter Broadway-shows, musikalske forestillinger, komedie, opera og ballet, og I kan også deltage i foredrag og workshops med berømtheder og eksperter, som f.eks. kokke og historikere. Der er også mange aktiviteter for børn, herunder en børneklub og en teen lounge.

Kulinariske oplevelser i verdensklasse

På Cunard bliver I forkælet med noget af den bedste mad til søs. Der er en række forskellige restauranter og spisesteder på skibene, som serverer alt fra traditionelle retter til innovative og moderne kulinariske oplevelser.

Queen Mary 2, som er Cunards flagskib, har hele fem hovedrestauranter, der hver især har deres egen stil og menu. Den mest berømte af disse er uden tvivl Britannia Restaurant, som serverer klassiske retter og tilbyder en elegant spiseoplevelse. Desuden findes der specialrestauranter, som går igen på flere af skibene, såsom The Verandah, som tilbyder franske gourmetretter, og Kings Court, som serverer en bred vifte af internationale retter.

null

Sejl i hele verden

Sejlprogrammet er vokset en del siden Cunard startede sine transatlantiske crossings. I dag sejler de fire skibe i hele verden, fra Bali til Barbados, og Grønland til Grækenland.

Ofte stillede spørgsmål

Ja, vi hjælper gerne med at bestille dine flybilletter - uanset hvor i verden, du sejler fra/til. Kontakt os venligst her.

Ja, det er faktisk muligt at bestille både fly, hoteller og transfers gennem Let's do cruise. Kontakt os venligst her.

Når du rejser med Cunard, betaler du med et nøglekort, som tilkobles dit kreditkort. Sørg for at aktivere kortet hurtigt muligt i receptionen, når du er kommet ombord.

  • Det er vigtigt, at dit pas er gyldigt i mindst yderligere seks måneder, efter krydstogtets afslutning. Tjek også på Cibtvisa, om du har brug for et visum til det eller de lande, du besøger under dit krydstogt.
  • Cunards 'officielle sprog' ombord er engelsk.
  • Har du brug for en handicapvenlig kahyt, kan du søge specifikt efter denne ved booking af rejsen.
  • Du kan rejse med Cunard op til uge 23 af din graviditet. Det er dog nødvendigt, at du kan fremvise en lægeerklæring.

Når du rejser på krydstogt er der rigtig meget inkluderet i prisen. Og på et krydstogt med Cunard får I følgende med:
Morgenmad, frokost og middag på skibets hovedrestauranter samt en masse aktiviteter og underholdning. I kan selvfølgelig også bruge skibets forskellige faciliteter, herunder swimmingpools, whirlpools, fitnesscenter osv. uden ekstra betaling, ligesom alle havneafgifter og skatter er inkluderet.

Prisen er eksklusiv drikkepakke og wifi, ligesom I selv vælger og betaler udflugterne på de forskellige destinationer og måltider på specialrestauranterne ombord.

Vi har samlet de mest gængse spørgsmål her, men tøv ikke med at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål.

Skibe

Din søgning gav følgende resultat