FAQ

Vi har samlet svar på ofte stillede spørgsmål, så I trygt kan bestille jeres krydstogt online. Nedenfor kan I finde praktisk information, som hjælper jer på vej, fra det øjeblik I bestiller, til I stiger om bord.

Inden I bestiller

Vi har samlet svar på ofte stillede spørgsmål angående bestilling af krydstogter med Let's do cruise.

Vi er medlem af Rejsegarantifonden (Registreringsnummer 2655), samt medlem af Danmarks Rejsebureau Forening og er tilsluttet foreningens forsikringsordning til dækning af den udvidede ansvarsrisiko. Derfor kan I trygt bestille jeres krydstogt hos os.

Når ting går galt, kan en individuelt rejsende ende med at bruge en stor del af sin ferie på at ændre i de oprindelige planer frem for at nyde turen. Og ofte løber der ekstra omkostninger på i løbet af rejsen, som man ikke selv kunne forudse.

Dette kan netop undgås, hvis I bestiller jeres rejse hos os.

Selvom Let's do cruise er en online krydstogtspecialist, så hjælper vi gerne med din bestilling over mail eller telefon.

Hvad end du har spørgsmål til en allerede foretaget booking eller vil have hjælp til at bestille din rejse, så er du altid velkommen til at kontakte os via chatten, mail eller telefon. Vi vender tilbage til dig, så hurtigt vi kan.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Der er mange ting at overveje, når man skal vælge en kahyt. Vil I være på siden af skibet, så I har vinduer med havudsigt og evt. balkon, eller er en indvendig kahyt midt på skibet et bedre valg for jer? Rejser I sammen som familie, så I har brug for en større kahyt med mange sengepladser eller måske to sammenhængende kahytter? Ønsker I fred og ro, og måske et ekstra højt serviceniveau?

Afhængig af hvilket skib og rederi I rejser med, kan I vælge mellem forskellige kahytstyper, som dækker forskellige behov. Nogle typer er bedre egnede til familier, mens andre er dedikerede til rejsende, som ønsker at opholde sig i en børnefri zone. Nogle kahytstyper kommer med eksklusiv adgang til bestemte dele af skibet eller specialrestauranter, og kahytstypen kan ligeledes diktere hvilke drikkevarer og tilbehør, der er inkluderet i kahytten.

I har mulighed for at vælge de tilgængelige kahytstyper, når I booker et krydstogt med Let's do cruise. Det vil være tydeligt, hvad der er inkluderet i kahytstypen, og hvad den koster.

Det er meget forskelligt fra rederi til rederi, og fra skib til skib, hvad der er inkluderet i en suite. I er meget velkomne til at kontakte os og høre nærmere om de forskellige suiter.

På visse rederier og skibe har I mulighed for selv at vælge, hvor på skibet kahytten ligger. I de tilfælde hvor det er muligt, vil I kunne vælge det i bestillingsfasen.

Det er i øjeblikket desværre ikke muligt at booke flere kahytter på den samme reservation. Hvis I rejser sammen som familie eller venner og har brug for flere kahytter, anbefaler vi, at I booker ad flere omgange. Når I har lavet jeres booking, kan I kontakte os her og bede om at få jeres reservationer samlet under én.

Vi arbejder på en løsning, så I kan booke flere kahytter på samme tid.

Ja, det kan I godt.

Nogle skibe har store suiter, som kan have op til 6 personer , men i nogle tilfælde kan det være billigere at booke flere kahytter i f.eks. indvendig-, udvendig- eller balkonkategorierne.

Kontakt os, så vi kan undersøge mulighederne, hvis I ønsker at bo sammen.

Langt de fleste krydstogter er det, vi kalder all-inclusive. Dvs. at alle måltider i hovedrestauranterne er inkluderet, samt drikkevarer, såsom øl, vand og udvalgte vine. Ønsker I andre drikkevarer, tilbyder mange rederier en udvidet drikkepakke med et endnu bredere udvalg af drikkevarer. På de fleste skibe finder I også specialrestauranter, hvor I kan nyde måltider mod et ekstra tillæg.

Derudover er underholdning og faciliteter typisk inkluderet. Det kan for eksempel være børne- og teenageklubber, rutsjebaner og musicals. Der kan på nogle skibe være områder, hvor adgang er mulig mod betaling, ligesom behandlinger i spaen også betales separat. Udflugter kan også typisk tilkøbes.

Er krydstogtet ikke all-inclusive kan der være ekstraomkostninger forbundet med restauranter, udflugter og spa og wellness.

Restauranter

Alle måltider i hovedrestauranterne er inkluderet, men ønsker I at spise i en af specialrestauranterne, kan det koste et ekstra beløb per person. Beløbet er altid fastsat på forhånd og tydeligt markeret.

Drikkevarer

Vand, te og kaffe er altid inkluderet i prisen, men i tilfælde hvor I ikke rejser på all-inclusive kan andre drikkevarer som sodavand, øl, vin og spiritus koste ekstra. Vi anbefaler altid at købe en drikkepakke.

Drikkepenge

Det er kutyme at give drikkepenge til besætningen på et krydstogt. Er jeres rejse ikke all-inclusive, kan I forvente at skulle betale omkring 15-20 USD eller euro per person per dag.

Spa og wellness

Adgang til spaen er i nogle tilfælde inkluderet i prisen, men ønsker I specielle massager eller behandlinger kan de tilkøbes.

Aktiviteter

Langt de fleste aktiviteter er altid inkluderet, men der er nogle skibe som tilbyder aktiviteter ud over det sædvanlige. Det gælder f.eks. gokartbanen på Norwegian Cruise Line, surfsimulatoren på Royal Caribbean eller Formel 1-simulatoren på MSC Cruises.

Alle skibe har et begrænset antal kahytter, som er specielt indrettede til gæster med handicap. Kørestolsbrugere skal selv medbringe deres egen kørestol. Visse forhold (for eksempel brug af tenderbåde for at komme i land) kan forhindre kørestolsbrugere i at komme i land i visse havne.

Gæster med handicap eller andre medicinske tilstande skal som udgangspunkt kunne klare sig selv ombord eller rejse med nogen, der kan give den nødvendige assistance. Alle rederier forbeholder sig retten til at afvise en person, der rejser på trods af, at personens fysiske eller mentale tilstand ikke tillader det, eller hvis vedkommende kan have brug for mere pleje, end rejseledsagere eller personalet ombord kan tilbyde.

De enkelte rederier har forskellige retningslinjer, når det gælder gravide passagerer. Det er vigtigt, at I selv undersøger rederiets regler og jeres egen forsikring, inden I bestiller et krydstogt.

Som tommelfingerregel vil de fleste krydstogter medtage gravide i 1. og 2. trimester, og hvis din personlige læge har givet grønt lys. De fleste rederier vil ikke medtage gravide passagerer, som er gået ind i 24. uge.

Prisen for at bo alene i en kahyt er normalt 50 – 80% højere end de priser, du kan se på vores rejseforslag. Nogle skibe har dog deciderede singlekahytter.

Rederierne har hver især forskellige afbestillingsregler. Læs i vores generelle betingelser hvordan I er dækket.

Jeres pas skal som minimum være gyldige 6 måneder efter krydstogtets sidste dag. Nogle rederier kræver pas og godkender ikke andre former for legitimation.

Undersøg desuden om I har brug for visum til afrejselandet eller de lande, I besøger undervejs på krydstogtet (se nedenfor i sektionen "Før krydstogtet".

I foretager en bestilling via vores hjemmeside. I søgemaskinen kan I filtrere søgeresultater baseret på rederi, destination, tidspunkt, krydstogtstyre, afrejsehavn, antal nætter og kahytstype, eller en kombination deraf. Når I har fundet jeres drømmekrydstogt, kan I selv bestille det og vælge den kahytstype, som passer til jer.

I kan vælge at betale hele beløbet med det samme eller dele betalingen op i to, så I betaler 40% som et depositum, og resten på et senere tidspunkt. I vil modtage en bookingbekræfelse, når betalingen er gennemført, samt en påmindelse om 2. betaling, hvis I har valgt at dele betalingen op.

Det er vigtigt, at de navne I bruger til bestillingen, stemmer overens med det, der står I jeres pas. Vi behøver blot det første fornavn og det sidste efternavn. Stemmer navnene ikke overens kan I i værste fald blive nægtet adgang til flyet.

Derudover skal vi bruge jeres fødselsdato, dog ikke de sidste fire cifre i jeres CPR-numre.

Kan I ikke finde svar på jeres spørgsmål, står vi klar til at hjælpe. Klik her, hvis I allerede har en booking hos os og har spørgsmål hertil. Hvis I endnu ikke har en booking hos os, er I velkomne til at kontakte os, hvis I har brug for hjælp. Vi vender tilbage til jer, så hurtigt vi kan.

Før krydstogtet

Værd at vide før I stiger om bord på jeres krydstogt.

Reglerne omkring visa og vaccination varierer fra rejsemål til rejsemål. Det er vigtigt, at I undersøger reglerne for netop jeres rejsemål og holder jer opdateret om eventuelle ændringer. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan I læse om de aktuelle rejsevejledninger, herunder visa og vaccination, til verdens lande.

De fleste rederier kræver, at alle passagerer har en rejseforsikring. Vi anbefaler, at I bestiller en rejseforsikring, inden I bestiller jeres krydstogt, så I er sikre på, at I er tilstrækkeligt dækket. Vi anbefaler Gouda, da vi oplever, at de tilbyder en af markedets bedste dækninger. Med en Gouda Rejseforsikring er I dækket ifm. pludselig sygdom under rejsen, sygeafbestilling, udgifter ifm. uforudset karantæne, indlæggelse, hjemtransport, kompensation for mistede feriedage og meget mere.

Enkeltrejseforsikring/Årsrejseforsikring

Afbestillingsforsikring

Vores bedste råd er at pakke let. Undersøg, hvad der er inkluderet i kahytten, så I ikke bruger unødig plads på f.eks. morgenkåber og toiletsager. På mange skibe findes desuden et vaskeri eller vaskeservice, så I kan vaske undervejs.

Husk, at få rederier har galla- eller temaaftener, hvor det forventes, at gæsterne ifører sig smoking og festkjole eller en form for udklædning. Desuden vil nogle udflugter og seværdigheder også kræve en speciel beklædning, f.eks. templer, moskeer og lignende.

Ja, det er muligt at bestille fly, hoteller og transfers gennem Let's do.

På vores krydstogtspakker er fly og hotel inkluderet. Se mere her.

Finder I et krydstogt som ikke har fly og hotel inkluderet, så er I velkomne til at kontakte os via mail eller telefon. Vi vender tilbage til jer, så hurtigt vi kan med pris på fly og hotel.

Der gælder forskellige regler for indtjekning og ombordstigning alt efter hvilket rederi, I rejser med. De fleste rederier har en app, hvor I selv skal tjekke ind, hvorefter I får udleveret et boardingkort, som skal vises, når I stiger om bord på skibet. I app'en finder I også vigtig information og meddelelser omkring jeres krydstogt.

Læs mere om de forskellige rederiers processer for indtjekning og ombordstigning i oversigten ovenfor.

Inden afrejse

Hvis I er forhindret i at nå skibet inden det foreskrevne tidspunkt, skal I kontakte skibet eller rederiet og oplyse om forsinkelsen. Hvis en tilfredsstillende løsning ikke kan nås med skibet eller rederiet, skal I kontakte Let's do. Hvis I ikke kontakter skibet/rederiet eller Let's do, vil reservationen blive annulleret, og I vil ikke kunne benytte reservationen eller få betalingen refunderet.

I nogle tilfælde kan I komme ombord på skibet i næste havn. I skal i første omgang forsøge at arrangere dette med det pågældende skib/rederi. Lykkes det ikke, kan I kontakte Let's do, og vi vil forsøge at hjælpe.

Skyldes forsinkelsen et forsinket fly, som er booket af Let's do, vil vi stå for omkostningerne i forbindelse med ombooking på et fly svarende til det oprindelige, samt evt. overnatning. Hvis I selv har bestilt flyrejsen, kan vi hjælpe med ombooking og ekstra overnatninger, men I er selv ansvarlige for omkostningerne.

Hvis det ikke er flyet, der er årsagen, men en anden årsag til jeres forsinkede ankomst, skal I selv betale for transport til den næste havn og evt. hotelophold.

Såfremt flybilletter er en del af pakkerejsen, skal disse benyttes i korrekt rækkefølge. Hvis I ikke anvender flybilletterne i korrekt rækkefølge, vil luftfartsselskabet annullere de resterende flystrækninger. I kan derfor ikke kun anvende enkelte strækninger af en flyrejse. F.eks. kan du ikke kun benytte dig af en hjemrejse.

Under krydstogtet

Hvis I udforsker en havn på egen hånd, er det jeres ansvar at være tilbage på skibet til tiden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det tidspunktet, hvor I skal være tilbage på skibet, typisk er anderledes end skibets faktiske afgang, fordi skibet skal gøres klar til afgang. Der vil være tydelige skilte, som viser præcis, hvornår I skal være tilbage. Hvis I er i tvivl, kan I altid spørge besætningen. Og husk altid at tage rejsedokumenter og pas med jer i land.

Hvis I er på udflugt med skibet, er det deres ansvar, at I når tilbage til tiden.

Rederiet og Let's do kan med kort varsel lave mindre ændringer, såsom ændringer i havn. Det kan være pga. vejrforhold eller andre årsager, som kaptajnen beslutter. I de tilfælde, hvor det er muligt, er vi forpligtet til at informere om disse ændringer i god tid. Sådanne mindre ændringer er ikke grundlag for at annullere rejsen eller anmode om refundering.

Sker der større ændringer inden afgang, informerer vi jer i god tid og hører, om I accepterer ændringerne, som i visse tilfælde kan have betydning for rejsens pris. Hvis det er muligt, vil vi tilbyde et alternativ. Hvis I ikke accepterer ændringen eller det tilbudte alternativ, kan I annullere rejsen uden beregning.

Når I har fuldendt en booking, får I en bekræftelse på email, hvor I finder jeres ordre- eller bookingummer, som I kan bruge til at logge ind på "Min rejse", som I finder i øverste højre hjørne. Her kan I til enhver tid finde alle detajlerne om jeres krydstogt.

Hvis du ikke modtager en bekræftelse på din bestilling via email, kan det være en god ide at tjekke i "uønsket post".

Kan I ikke finde svar på jeres spørgsmål, står vi klar til at hjælpe. Klik her, hvis I allerede har en booking hos os og har spørgsmål hertil. Hvis I endnu ikke har en booking hos os, er I velkomne til at kontakte os, hvis I har brug for hjælp. Vi vender tilbage til jer, så hurtigt vi kan.

Livet om bord

Alt, I skal vide, for at få det bedste ud af jeres krydstogt.

Langt de fleste krydstogter kan bestilles med all-inclusive, hvilket vil sige, at alle måltider i udvalgte restauranter er inkluderet. Hos nogle rederier og i nogle kahytskategorier er drikkevarepakke inkluderet i krydstogtet. Informationer om hvilke drikkevarer, som er inkluderet i drikkevarepakken, finder I på de forskellige krydstogter. Hvis drikkevarepakken ikke er inkluderet, kan I selv købe den i forvejen eller ombord. Specialrestauranter kan besøges mod et tillæg, og premium drikkevarer kan købes.

Et servicetillæg på mellem 15-20% bliver pålagt alle regninger for drikkevarer, som ikke indgår i drikkevarepakken. Skønhedsbehandlinger, casino og shopping ombord, trækkes automatisk via skibets betalingsordning.

Udflugter, som ikke allerede er inkluderet i jeres rejseplan, kan som regel forudbestilles. I kan også bestille udflugter om bord, så længe der er ledige pladser. Tidspunkterne for udflugterne kan blive ændret, og udflugter kan blive aflyst, hvis der er for få deltagere.

De fleste rederier tillader ikke passagerer at medbringe egne drikkevarer. På nogle skibe er det dog muligt at medbringe en flaske vin eller champagne. Vi anbefaler, at I kontakter rederiet for at høre nærmere.

Enkelte rederier benytter sig af deres eget betalingskort, som tilsluttes et godkendt kreditkort som sikkerhed. Kortet bruges til udgifter om bord, som ikke allerede er inkluderet i jeres rejse, såsom drikkevarer, som ikke indgår i drikkevarepakken, skønhedsbehandlinger og shopping.

Vær opmærksom på, at der i nogle tilfælde kan foretages reservationer på det kreditkort, som I har tilsluttet jeres konto ombord på skibet. Disse reservationer foretages for at kontrollere, at kortet er gyldigt. Når den endelige regning for jeres køb ombord er betalt, vil rederiet ophæve disse reservationer. Derudover skal jeres kreditkortudsteder også ophæve reservationerne i deres system. Når det er gjort, har I umiddelbart adgang til pengene igen. Dette kan tage 7-14 arbejdsdage, og hverken Let's do eller rederiet kan påvirke behandlingstiden.

I nogle tilfælde kan skibet tilføre kredit til jeres betalingskort, som kan bruges som betaling ombord. Det kan være, hvis der er ydet en service, som ikke har levet op til forventningerne, eller der er sket en fejl i en betaling.

Der er generelt ingen dresscode på skibene. Dog ser mange skibe helst, at passagerne tager hensyn til lejligheden og andre gæster ved for eksempel ikke at iklæde sig shorts og klipklapper i restauranterne. Nogle skibe arrangerer middage, hvor gæsterne bliver bedt om at følge en speciel dresscode.

Skibene gør et stort nummer ud af at servere lækker, indbydende og varieret mad, som alle kan nyde. Har du en allergi, skal du blot oplyse det til restauranten og så sørger kokkene for, at du får mad, du kan spise.

Nogle rederier tilbyder faste spisetider, mens andre tilbyder en mere fleksibel model. Og på nogle skibe kan I selv vælge, hvilken model I foretrækker.

Ja, alle kahytter er udstyret med sengelinned og håndklæder.

Ja. Nogle rederier har vaskerier om bord, mens andre tilbyder vaskeservice.

Hvor mange kufferter I må medbringe, afhænger af rederi, skib, kahyttype og varigheden af krydstogtet. Generelt må hver passager medbringe to kufferter og to stykker af håndbagage, dog maksimalt 100 kg.

Det er et internationalt krav, at alle skibe med over 100 passagerer skal være i stand til at yde lægehjælp af høj kvalitet. Lægehjælp er tilgængelig 24 timer i døgnet. Vi anbefaler dog altid, at I tjekker med jeres rejseforsikring, hvad mulighederne er, hvis uheldet er ude, og I behøver evakuering.

Det officielle sprog om bord er engelsk. På de fleste krydstogter kan I også finde andre sprog om bord som fransk, tysk, italiensk og spansk. Udflugter foregår på engelsk, hvis ikke andet er angivet. Al kommunikation som f.eks. informationsmeldinger over højttalersystemet og nyhedsbreve er også på engelsk. Skandinavisktalende besætning og guider findes ikke.

Rygepolitikken varierer fra skib til skib, men de fleste skibe har specifikke rygeområder. Det er næsten altid forbudt at ryge i kahytterne.

Ja. Personalet i restauranterne hjælper gerne med at opvarme en sutteflaske eller et glas babymad, og I kan også bede rengøringspersonalet i jeres kahyt om at opvarme babymaden. I buffetrestauranterne er der ofte microbølgeovne, hvor I kan opvarme maden selv.

Langt de fleste skibe har gratis adgang til børneklubber med forskellige aktiviteter under opsyn af besætningsmedlemmer. Nogle skibe tilbyder også børnepasning.

Ja. På nogle skibe er det inkluderet, mens andre tilbyder en internetpakke, som kan tilkøbes.

Om der er mobildækning ombord afhænger af, hvor krydstogtet går hen. Sejler I tæt på land, vil der ofte være dækning, mens det kan være sværere at finde dækning på det åbne hav. Mobiltakster i udlandet kan desuden være meget dyre, så vi anbefaler at tjekke priserne hjemmefra og evt. købe en internetpakke i stedet (se ovenfor)

I sjældne tilfælde kan et skib afvise eller bortvise en passager. Det kan f.eks. være, hvis vedkommende nægter at gå igennem sikkerhedskontrollen, forsøger at medbringe ulovlige stoffer ombord, eller opfører sig truende eller upassende overfor besætningen eller andre passagerer.

Der er ting, du kan gøre for at forebygge søsyge. Sørg for at være udhvilet, når du tager på krydstogt, og husk også at få nok at spise og drikke. Du kan også købe forebyggende medicin på apoteket inden afgang.

Er søsygen indtruffet, kan det hjælpe at søge frisk luft og søge mod midten at skibet, dvs. mod midten af det midterste dæk. Det vil typisk også være muligt at købe søsygetabletter ombord på skibet.

Kan I ikke finde svar på jeres spørgsmål, står vi klar til at hjælpe. Klik her, hvis I allerede har en booking hos os og har spørgsmål hertil. Hvis I endnu ikke har en booking hos os, er I velkomne til at kontakte os, hvis I har brug for hjælp. Vi vender tilbage til jer, så hurtigt vi kan.